fredag den 28. september 2012

St John of God Hospital


Hospitalet set fra Brothers House - bemærk generatoren 
i forgrunden som bruges flittigt under black-outs.
Dagen efter vores ankomst til Asafo startede vi på vores klinikophold på hospitalet.


Det er egentlig ret stort, så den første dag stod på rundvisning og introduktion til lægegerningen "african style".

Solcelleanlægget, som gør hospitalet selvforsynende af el.









Vi havde først møde med The Superior (=overmunk), der bød velkommen.
Dernæst fulgte en af brødrene os rundt på hospitalet, der består af 4 sengeafsnit; Børne-, kvinde-, mande- og fødeafdeling samt operationsgang, Out Patient Department (OPD; en form for almen praksis), akutmodtagelsen, øjenklinik og jordmoderklinik. Vi fik også en tour de hospitalsområdet, som foruden hospitalet også har boliger til de ansatte, Brothers og Sisters House, et solcelleanlæg, kantine og Docters Bungalows.
Mødre der vasker nogle af de indlagte børn i vaskeområdet ved siden af børneafdelingen.
Børneafdelingen (1.sal) set udefra, samt de nyvaskede 
operationsuniformer.


Arbejdet på hospitalet starter typisk kl 8:30 +/- 1-2 timer afhængig af læge og vind og vejr (= african time). Efterfølgende går vi enten på operationsgangen eller i OPD. Især OPD er meget travl. Her sidder som regel 50-100 mennesker hver dag, som venter på konsultation omhandlende alt fra forhøjet blodtryk til malaria. Og da de diagnostiske muligheder er meget begrænsede er det den kliniske vurdering der dikterer behandling, derfor går de fleste patienter derfra med 3-4 mulige diagnoser og således også 3-4 forskellige slags piller.





Hospitalsområdet byder også på naturoplevelser i form af fritgående geder og høns, appelsintræer og generel frodig natur (vi er jo i udkanten af junglen). Da det stadig er regnsæson, får vi regelmæssige, store og meget kraftige regnskyl. Vi er dog lovet at Ghana i oktober når sommersæsonen med lav fugtighed og endnu højere temperaturer og heldigvis færre myg.






Når man bevæger sig inde på hospitalet bliver man også konstant mindet om, at vi er i Afrika. Her et lille udpluk:



Skilt inde i operationsstuen

Skilt ved indgangen til operationsafdelingen,
her kaldet theatre.




1 kommentar:

  1. Man kan jo ikke andet end at elske det! Det lader til at I er kommet til et "supergodt" sted...

    SvarSlet