Efter den tidligere omtalte lange køretur ankom vi endelig til Sefwi-Asafo. Her blev vi modtaget af et
par af brødrene, aka munke. Her blev vi indkvarteret i det tidligere nonnehus, meget passende kaldet
Sisters House, hvor vi fik et "dejligt" dobbeltværelse til deling, under påskud om at vi snarligt skulle flytte til bedre forhold i de famøse læge-bungalows (vi glæder os stadig til dette!).
Sisters House set udefra. |
Gården i Sisters House. |
Begge dele ligger på hospitalsgrunden, som er et aflukket område med egne vagter der patruljerer rundt - og gerne tager en snak hver gang vi skal gennem porten. :-) Generelt er det at hilse på alle man møder på sin vej en yndet beskæftigelse, og man spørger selvfølgelig altid hvordan folk har det. Nu har vi endda lært at gøre det på det lokale sprog: "wo ho te sen?" (=hvordan har du det?) og svaret "me ho ye" (=jeg har det fint.).
Aftensmad - denne gang med kylling. |
I Sisters House bor vi sammen med de to kokkepiger, som også har værelser her. De sørger for tre måltider om dagen. Maden er bestemt af høj kvalitet. Vi får varm mad til både frokost og aftensmad, og det består som regel af en gryderet med enten ris eller pasta til. Morgenmaden består af brød og nogle gange en æggeret, hertil smør som er beriget med alt hvad hjertet begærer og sagtens kan gøre det ud for en vitaminpille. Vi klager bestemt ikke!!
Vand skal der til! Og for at udgå Afrika-mave stiller vi tørsten i det noget smagsløse demineraliserede vand som sælges i små poser |
Den største overraskelse indtil nu har dog været det famøse "samtale-toilet/badeværelse", som befinder sig i den ene krog af vores ca 15kvm store værelse. Der er ingen dør til dette arrangement, så den måde man får lidt privatliv på er at bede den anden person om at vende ryggen til eller evt træde ud på svalegangen!!
Udsigten fra fodenden af Christinas seng. |
Også en lokal som tog imod os den første dag. Den afgik desværre ved døden efter et hurtigt møde med en tennissko. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar