23.09.12: 1. søndag i Asafo

En ting man ikke kan komme udenom i Ghana er at folk her er meget religiøse. Uanset hvilken religion man tilhører, så er det helt sikkert at man praktiserer den. På vej til Asafo fra Accra kørte vi forbi så mange forskellige kirker, at vi ikke kunne følge med. Derudover er der også mange moskeer. 

Når nu man bor i Sisters House, som ligger ca 30 meter fra byens katolske kirke, og hver dag skal høre på børnekoret samt kirke-bandet der øver, brugte vi den første søndag til at tjekke ud om de så bliver bedre til at synge/spille. Rygtet sagde at gudstjenesten begynder kl 9. Og som de naive rejsende vi er, var vi på pletten kl 8:50. Vi var de FØRSTE i kirken - hvilket har givet os et lokalt omdømme som meget religiøse(!!). Henad kl 9:30 begyndte enkelte kormedlemmer at dukke op samt præsten, men gudstjenesten gik først i gang ved 10-tiden. Denne skuffede dog ikke mht underholdningsværdien. I løbet af de ca 4 timer vi sad der var der både sang og dans, og bandet spillede så taget var ved at lette. Ved siden af ses et billede inde fra kirken

I slutningen af gudstjenesten var der arrangeret auktion til fordel for børneafdelingen. Her købte Mirela en klase bananlignende frugter, kaldet plantain, med stor applaus fra lokalbefolkningen til følge. Hvilket kun har bidraget til vores omdømme.

Senere på dagen delte vi vores medbragte LEGO-legetøj ud til de indlagte børn, sammen med Sister Mary. Dette spredte meget glæde blandt både børn, forældre og personale - der alle ville have lidt med hjem.

St John of God Hospital

Hospitalet set fra Brothers House - bemærk generatoren 

i forgrunden som bruges flittigt under black-outs.

Dagen efter vores ankomst til Asafo startede vi på vores klinikophold på hospitalet.


Det er egentlig ret stort, så den første dag stod på rundvisning og introduktion til lægegerningen "african style".

Solcelleanlægget, som gør hospitalet selvforsynende af el.

Vi havde først møde med The Superior (=overmunk), der bød velkommen.
Dernæst fulgte en af brødrene os rundt på hospitalet, der består af 4 sengeafsnit; Børne-, kvinde-, mande- og fødeafdeling samt operationsgang, Out Patient Department (OPD; en form for almen praksis), akutmodtagelsen, øjenklinik og jordmoderklinik. Vi fik også en tour de hospitalsområdet, som foruden hospitalet også har boliger til de ansatte, Brothers og Sisters House, et solcelleanlæg, kantine og Docters Bungalows.

Mødre der vasker nogle af de indlagte børn i vaskeområdet ved siden af børneafdelingen.

Børneafdelingen (1.sal) set udefra, samt de nyvaskede 

operationsuniformer.

Arbejdet på hospitalet starter typisk kl 8:30 +/- 1-2 timer afhængig af læge og vind og vejr (= african time). Efterfølgende går vi enten på operationsgangen eller i OPD. Især OPD er meget travl. Her sidder som regel 50-100 mennesker hver dag, som venter på konsultation omhandlende alt fra forhøjet blodtryk til malaria. Og da de diagnostiske muligheder er meget begrænsede er det den kliniske vurdering der dikterer behandling, derfor går de fleste patienter derfra med 3-4 mulige diagnoser og således også 3-4 forskellige slags piller.

Hospitalsområdet byder også på naturoplevelser i form af fritgående geder og høns, appelsintræer og generel frodig natur (vi er jo i udkanten af junglen). Da det stadig er regnsæson, får vi regelmæssige, store og meget kraftige regnskyl. Vi er dog lovet at Ghana i oktober når sommersæsonen med lav fugtighed og endnu højere temperaturer og heldigvis færre myg.






Når man bevæger sig inde på hospitalet bliver man også konstant mindet om, at vi er i Afrika. Her et lille udpluk:

Skilt inde i operationsstuen

Skilt ved indgangen til operationsafdelingen,

her kaldet theatre.

19.09.12: Ankomst til Sisters House

Efter den tidligere omtalte lange køretur ankom vi endelig til  Sefwi-Asafo. Her blev vi modtaget af et 

par af brødrene, aka munke. Her blev vi indkvarteret i det tidligere nonnehus, meget passende kaldet 

Sisters House, hvor vi fik et "dejligt" dobbeltværelse til deling, under påskud om at vi snarligt skulle flytte til bedre forhold i de famøse læge-bungalows (vi glæder os stadig til dette!). 

Sisters House set udefra.

Gården i Sisters House.

Begge dele ligger på hospitalsgrunden, som er et aflukket område med egne vagter der patruljerer rundt - og gerne tager en snak hver gang vi skal gennem porten. :-) Generelt er det at hilse på alle man møder på sin vej en yndet beskæftigelse, og man spørger selvfølgelig altid hvordan folk har det. Nu har vi endda lært at gøre det på det lokale sprog: "wo ho te sen?" (=hvordan har du det?) og svaret "me ho ye" (=jeg har det fint.).

Aftensmad - denne gang med kylling.

I Sisters House bor vi sammen med de to kokkepiger, som også har værelser her. De sørger for tre måltider om dagen. Maden er bestemt af høj kvalitet. Vi får varm mad til både frokost og aftensmad, og det består som regel af en gryderet med enten ris eller pasta til. Morgenmaden består af brød og nogle gange en æggeret, hertil smør som er beriget med alt hvad hjertet begærer og sagtens kan gøre det ud for en vitaminpille. Vi klager bestemt ikke!!

Vand skal der til! Og for at udgå Afrika-mave stiller vi
tørsten i det noget smagsløse demineraliserede vand
som sælges i små poser

Den største overraskelse indtil nu har dog været det famøse "samtale-toilet/badeværelse", som befinder sig i den ene krog af vores ca 15kvm store værelse. Der er ingen dør til dette arrangement, så den måde man får lidt privatliv på er at bede den anden person om at vende ryggen til eller evt træde ud på svalegangen!!

Udsigten fra fodenden af Christinas seng.

Også en lokal som tog imod os den
første dag. Den afgik desværre ved
døden efter et hurtigt møde med en
tennissko. 

17.09.12: Ankomst til Ghana

Velkommen til vores blog! Vi planlægger at opdatere flittigt om vores eventyr i Asafo, Ghana de næste 3 mdr :)

Solnedgang over Ghana, set under landing i Accra.

Vi ankom til Ghanas hovestad Accra sent om aftenen d. 17.09.12, hvor vi blev hentet af en mørk fremmed og kørt til et gæstehus i midten af slumområdet i udkanten af byen. Panikken var til at tage og føle på og vi overgav os derfor til en enkelt-mandsseng natten over i stedet for de TO værelser vi havde fået til rådighed - og betalte for.

Morgenmad i gæstehuset, der skulle vise sig at være ret luksuriøs.

Christinas første møde med den allestedsnærværende Jesus -

her i træ i gæstehuset i Accra.

Næste morgen blev vi hentet af nu to fremmede mænd (heraf en munk) og begav os ud på en 7 timers køretur mod hospitalet. På vejen hentede vi endnu en munk i St. John of God ordenens hovedkvarter, lidt uden for Accra. Turen forgik i høj fart (tangerende Formel-1 tempo) og med flittig brug af hornet. Vi ankom dog i sikker tilstand, om end med om-arrangerede organer!

St John of God ordenens hovedkvarter uden for Accra,
hvor vi hentede munk nr. 2.

Glad rejsende uden for broderordenens
hovedkvarter på vej til Sefwi-Asafo. 

  

Skole uden for Accra.