mandag den 15. oktober 2012

En festlig lørdag

Vores kakao-farm guide inviterede os en lørdag med til en forlovelsesfest i Yoso ca. 1 time fra Asafo. Så den morgen stod vi tidligt op, tog vores pæneste tøj på, fandt make-up og neglelak frem og gjorde os klar til fest.
Efter en længere taxatur og taxaskift ankom vi til en lille landsby, hvor der i en af gårdene, hos brudens forældre, var gjort klar til fest, med telte, balloner og meget festklædte gæster.

Den kommende goms familie 
- læg mærke til de store højtalere i baggrunden.

Den kommende bruds familie.
Brudens familie sad under den ene baldakin og gommens under den anden. På sidelinjen og i midten af hele herligheden, sad de to hvide piger, til fuld skue for hele forsamlingen.















Toastmasteren styrede suverænt slagets gang, godt hjulpet på vej af et dusin store højtalere - der i øvrigt nemt kunne give Orange Scene baghjul! I øvrigt var han også flittig til at tiltale os (selfølgelig uforståeligt på lokalsprog) og minde resten af gæsterne om vores tilstedeværelse.





















Undervejs blev en "port" af balloner båret ind og for et (langsomt aftagende) beløb kunne man få lov at pifte en og samtidig donere penge til brudeparret - vi skulle selfølgelig også lige op og prøve, til stor morskab for alle og toastmasteren som venligt annoncerede det til resten af landsbyen over mikrofonen. Ovenover ses ballon-sjov, og til højre ses det kommende brudepar i matchende tøj.


En anden der også havde spottet os, var en charmerende ung mand, der gennem længere tid havde sendt øjne efter Mirela og ihærdigt forsøgte at overtale hende til forlovelse og et liv i Ghana. Det lykkedes ham dog kun at få en enkelt dans.

Efter 4 timer var ceremonien ovre og vi blev inviteret inden for hos brudens forældre til en lunken non-alcoholic maltdrik (smager som flydende øllebrød - knap så lækkert i 40 gaders varme) og en bid frokost, i form af yams med kødsovs. Mmm... :-)



Her ses Christina i den kommende bruds forældres dagligstue.


Inden vi tog hjem skulle vi møde hele familien og mange af lansbyens børn dukkede også op for at sige hej til "de hvide", og det bliver uden tvivl voldsomt kedeligt, når vi om 2 mdr går anonyme ned af Strøget! De to hvide aber her, kan lide at blive set :-)

Børnene kigger på de to hvide.


Om aftenen var vi inviteret til fest hos vores cubanske kollegaer, der havde besøg af en håndfuld andre cubanske læger udstationeret i regionen. Og efter flere aftener foran computeren var en aften med salsa tiltrængt og absolut lige hvad vi trængte til!! Til højre ses et billede af salsatræningen i fuld gang.














Dagen derpå stod på "celebration", i anledning af Mirelas nye titel som førsteforfatter på en videnskabelig artikel. I mangel af bedre (det er ikke velset at kvinder drikker alkohol i Ghana, men vi tager revanche i Kumasi) skålede vi i ghanesisk cola!

Tur på kakao-farm i Asafo

Over 90 % af den ghanesiske befolkning beskæftiger sig inden for landbrug, hovedsagelig dyrkning af kakao og Asafo ligger i hjertet af landets kakaoproduktion. Så vi var hurtige til at sige ja, da vi blev tilbudt en rundvisning på en lokal kakao-farm, af en ansat pedel på hospitalet hvis bror er kakao-farmer.

Fra venstre: Kakao-farmer, Christina og vores guide


















En billedserie om hvordan kakao bliver til:

Ja, kakaobønnerne vokser på træer.

Bønnen flækkes og indmaden fjernes.
Indmaden samles på stedet.



Ovenover: Høsten transporteres til landsbyen, hvor den tørres i solen på lange borde.
Nedenunder: Færdigtørret kakao, klar til afsendelse og Mirela mingler med de lokale.
















Landsbyliv














Der laves "fufu" - en mos af plantainer og yams, som puttes i suppe.






































Udover kakao er der mange andre eksotiske frugter i Asafo:
Nedenunder ses tobak til venstre og plantainer til højre.







































Ovenover ses en kokospalme til venstre og bananer til højre, samt en ananas-busk nedenunder til venstre. Ellers ses "beautiful Asafo".




       

lørdag den 6. oktober 2012

Afsted på marked

Hver torsdag er der stort marked i en af Asafos nabobyer. Vi blev inviteret af Agnes, som er ansat i laboratoriet på hospitalet til at følges til markedet.


Mirela og Agnes - vores følgesvend foran hendes butik i Asafo.

Vores "ride" til markedet - bemærk Jesus i venstre hjørne og den farverige udsmykning.
Inde på markedet.

Vi er et stort hit hos de afrikanske børn, især når vi har kamera med.


Ovenover ses Christina i færd med at prutte om prisen, og hun fik prisen på stoffet til højre tilpas ned.





Forskellige indtryk fra markedet, hvor der sælges alt muligt. På billedet ovenover sælges der yams og plantainer, og nedenunder byder damen os på en pose salt.


Der sælges ualmindelig meget tørret fisk i alle afskygninger.





Udover de mange eksotiske varer som vi fik tilbudt på markedet fik vi også adskillelige ægteskabstilbud, bl.a. fra de friske fyre som ses på billedet ovenover. De måtte dog nøjes med et smil til kameraet.

fredag den 5. oktober 2012

Granada House


Som lovet ved vores ankomst, er vi nu flyttet til vores permanente afrikanske adresse: Granada House. En efter forholdende nydelig bolig, hvor vi har eget værelse med bad - og tilhørende badeværelsesdør!- og da vi i øjeblikket kun deler hus med en af søstrene, har vi for det meste den dejlige gårdhave for os selv.





Den nye udsigt fra fodenden af Christinas seng - bemærk døren!


Christinas værelse





















Mirelas værelse





Mirelas værelse
















Et rigtigt badeværelse!






Udover 6 værelser indeholder huset en spise/tv-stue og et veludstyret køkken, i øjeblikket dog kun med en velfungerende el-keddel. Denne har dog hjulpet os til at opgradere morgenmaden fra brød med smør til havregrød med frugt, hvilket efter 3 uger med hviidt brød nærmest er en religiøs oplevelse hver morgen. Vores elektriker har dog lovet snart at fikse vores komfur, så forhåbentlig kan vi snart nyde lidt æggeretter i weekenden.








Det var naturligvis lidt vemodigt at flytte for sig selv, heldigvis varede det i første omgang ikke længe, da Christinas lås gik i stykker og vi måtte derfor krybe sammen i Mirelas seng i 2 nætter indtil låsesmeden fik styr på sagerne.

Udsigt over Asafo fra Granada House
Vores "vækkeur"


Vores lokale dyreliv har også ændret sig, og i stedet for firben er vi nu omringet af hospitalets gedeflok og en masse høns, herunder en meget entusiatisk hane der tjener som levende vækkeur - gerne op til 3 gange i timen døgnet rundt!

En af Ghanas flotte sommerfugle