Farvel til Asafo

Så er vores tid i Asafo begyndt at rinde ud. Det har bestemt været en oplevelsesrig rejse, hvor vi har lært en masse og mødt en masse forskellige mennesker. Den sidste tid har vi brugt på at være sammen med de folk, som vi har mødt og på at tage afsked med dem.

Hygge Asafo-style med kaffe og vasketøj

Vores køkken i Granada House

Vi kommer til at savne:

- de søde mennesker og ikke mindst de små børn

- det tropiske vejr og de friske frugter, 

- den afslappede afrikanske livsstil og livsglæde

- rejsemakkeren

Men vi glæder os nu til at komme hjem til:

- familie og venner

- kontinuerlig vand/el/internet

- storbyliv

- ingen myg

Nedenunder er der lidt afskedsbilleder.

Afsked med hospitalsdirektøren

Kokkepigen Maggie i køkkenet

De søde jordemødre fra Maternity

Vores kollegaer fra OPD

Afskedsmiddag med cubanerne 

Farvel til Asafo skyline

I snart tre måneder har børnene i Asafo råbt "hvide mand giv mig slik" på lokalsproget. Vi skaffede en masse slik til vores sidste uge, og var tungt pakkede under vores sidste gåtur i Asafo. Rygtet blev hurtigt spredt blandt børnene og poserne blev hurtigt tømt med mange taksigelser til følge.

Sammen med aspirant-bror Raphael

Med sygeplejerskerne fra Female Ward

Farvel til Hospitalet..

..og resten af Asafo

Home sweet Asafo

Efter en (velfortjent) ferie vendte vi veludhvilede og afslappede tilbage til Asafo. Og vi nåede dårligt nok at pakke ud, før mandag og en ny arbejdsuge meldte sig. Ligesom vi troede at vi kendte leveforholdene i Asafo, blev vi overrasket på ny, da et af hoved vandrørene til byen sprang og hele byen inkl. hospitalet (!) var tørlagt i 24 timer. Men efter 2 måneder lader man sig ikke slå ud af hverken mangel på vand, strøm og/eller internet, så efter at have brokket os i en halv dag, tog vi sagen i egen hånd, fandt en spand og begyndte at fiske vand op fra vores lille brønd i Granada House. Således fik vi vasket op og med lidt snilde og en kop fik vi næste dag også taget bad inkl. hårvask.

Som om det ikke var nok vandet gik, er vores vaskemaskine nu gået i stykker, så vi har opfundet vores egen patenterde vaskemetode vha. en balje, varmt vand fra elkedelen og en god pind der tidligere var en del af en kost. Således veludstyret har vi nu rene lagner, håndklæder og sengetøj! Til venstre ses Christina i færd med at gøre beskidt vasketøj til fortid - og tilmed med et smil.

Arbejdsgangen på hospitalet er til gengæld kun blevet mere spændende. Vi har nu en næsten selvkørende konsultation og går selv stuegang på Female Ward. Heldigvis har patienterne også vænnet sig til os og vi er nu nede på kun 70% børn, der græder. Selvstændig arbejde giver heldigvis mulighed for ekstra kvalitetstid med de sødeste af vores små patienter, især til glæde for en af de kommende læger.

Stuegang på børneafdelingen under kyndig ledelse af Dr. Rosa.

I Akutmodtagelsen bruges tiden mellem patienterne til at 

læse op på teorien.

Efter 2 ugers spænding og vilde oplevelser, har vi ikke helt kunne indordne os under de fredelige forhold i Asafo, så vi tager hyppigt på marked - både vores lokale ca. 15 min kørsel herfra samt det lidt større og mere eksotiske ca. 50 min kørsel væk. Ind i mellem har vi fornøjelsen af at følges med vores cubanske kollegaer og nyder at udnytte deres gode lokale kontakter, til at få billige grøntsager og holde søde børn. Til højre ses Christina med Roberto, Rosa og en lille baby.

Men vi er dog ikke fremmede for de lokale seværdigheder i Asafo der inkluderer vores lokale vandhuller, plantain-damen, stofbutikken, det lokale dyreliv og den sprit nye tøj/accessories butik.

Børneafdelingen set bagfra

Andre fritidsbeskæftigelser i Asafo tæller solbadning og læsning i gården samt myggestik. Gæt hvem der beskæftiger sig med hvad ud fra nedenstående billeder.

Derudover kan Asafo også byde på is fra den danske fabrikant Fanmilk, som gode danske statsborgere har vi naturligvis smagt på sagerne. Her i form af læskedrikken Fandango. -Uhm.

Ferie: Elmina

Næste trin på vores (= os to + gæst fra DK) rejse i Ghana/væk fra Asafo var Guldkysten. Det var en lang og bumpy bustur sydpå, som endte ved vores destination "Coconut Grove Bridge House", hvor vi skulle bo den næste uge. Dette ville være et ganske almindeligt hotel, hvis ikke det havde en aftale med et 5-stjernet resort, som ligger lidt uden for byen, som beboerne har fri adgang til (!!). Derudover ligger det lige over for det gamle slot, som er byens store attraktion, og tæt på et af landets største fiskemarkeder, som er en mindre vellugtende attraktion. Til højre ses Bridge House, som er den store sten-bygning lige efter broen.

Slottet set fra broen.

Vi skulle naturligvis besøge slottet, som hedder "St George's Castle". Det er bygget i år 1482 af portugiserne, og er den ældste koloni-bygning i Vestafrika. Efterfølgende var det et centrum for den senere slavehandel. Det er desuden på UNESCO's liste over bevaringsværdige monumenter.








For os har slottet den særlige betydning, at vi her havde en af de bedste oplevelser på vores rejse. Forklaring følger: Der er en lille restaurant på slottet, som normalt har åbent i dagtiden. I anledning af at vi ville spise der om aftenen, holdt køkkenet dog aftenåbent KUN for os. Da vi ankom om aftenen blev vi lukket ind ad porten af en vagt og fulgt til vores bord på toppen af et af tårnene med udsigt over Elmina. Og under en stjerneklar himmel indtog vi vores aftensmad i form af grillet hummer. Mmm..
Nedenunder ses et billede af det private middagsselskab, samt af selve middagen til højre.

Nedenunder ses nogle billeder af udsigten fra slottet i dagslys.

De mange flotte, håndlavede fiskerbåde.

Udsigt over Elmina med Bridge House i forgrunden og det gamle fort i baggrunden.

Ikke alle aftener bød på slotsmiddage, og nogle gange var vi blot en tur forbi pølsevognen på gaden. Her byder pølsemanden kun på pølser, så man medbringer selv brød og drikkevarer. Pølsen var dog af høj kvalitet!

Aftensmad på gaden i Elmina

Lidt forskellige indtryk fra Elmina:

Den ghanesiske juicebrik - en halvt skrællet appelsin uden top, så man kan presse saften ud.

En lille moske

God ghanesisk øl, hvor CLUB står for:
Come Let Us Booze, ifølge de lokale.

Ca en times køretur fra Elmina ligger Kakum Nationalpark. Denne indeholder 607kvm regnskov og en masse eksotiske dyrearter og planter, bl.a. skovelefanter. Parken byder også på en 350m lang gåtur i 28-40 meters højde på hængebroer over regnskoven. Dette kastede vi os naturligvis frygtløse ud i, eller næsten i hvert fald..

Tre glade gæster

Her er frygten til at tage og føle på!

En af hængebroerne.

Halvvejs - lettere svedige (=90% luftfugtighed), men i live.

Udsigt fra toppen.

På vej over en hængebro

Efterfølgende kom vi også på vandring gennem regnskoven med fast grund under fødderne. Her var det mest eksotiske vi så en slange og en masse eksotiske planter. Bl.a. det store træ til højre, hvor vores guide står foran for at give et indtryk at størrelsesforholdene - og nej, han er ikke en dværg.

Det tætteste vi kom på en elefant.

Når vi trængte til afslapning tog vi til "Coconut Grove Beach Resort". Billederne nedenunder taler vist for sig selv.

Tre nødder i poolen.

Frokost

Under vores afslapning blev vi opmærksomme på, at de smukke omgivelser også bliver brugt til bryllupsfester og fotografering. På billedet til højre ses en sådan situation lige for foden af Christinas tæer.